Sider

Om

Mit navn er Anika Søndergaard Rodam.

Jeg er 43 år, gift og har to mindre børn.

Baggrunden for at lave en blog, er at del ud af den erfaring, som jeg har fået igennem mange år, som kronisk syg. Jeg ønsker hermed at inspirere andre, til at gøre noget andet end normen og tage ansvar for eget liv. Jeg tager ansvar for mit eget liv ved at forsøger at finde årsagen til min sygdom og gøre noget ved den, i stedet for blot at symptombehandle med medicin. Af sygdomme som, jeg har med i min rygsæk er blodpropper, gigt, inflammation, smerter, stress, struma, allergi, neurologisk træthed, dårlig fordøjelse, udfordret binyre, lavt jern niveau m.fl.

Bloggen vil omhandle andet og mere end kronisk sygdom. Den vil også omhandle min store passion for sundhed samt sund og nærende kost. Jeg vil dele opskrifter m.m. og skrive om det at være mor, på en nok mere alternativ måde. Jeg vil skrive om, hvordan jeg bruger mad som medicin, og hvad det gør for min krop og sygdom, at jeg er bevidst om, hvad jeg spiser. Desværre kommer jeg nok ikke udenom at skrive om den frustration, og den evige prioritering af overskud og tid, som følger med som kronisk syg, for den er jo også er del af mig, om jeg vil eller ej.

Om du selv er syg, rask eller pårørende til en kronisk syg, er jeg sikker på du vil få meget ud af at læse med på min blog. Jeg håber, det vil få dig til at reflektere over tingene og få dig til at se tingene ovenfra eller med nye briller.

Tak, fordi du læser med.

De bedste hilsner

Anika

Følg mig på Instagram, hvor jeg vil linke til nyt på min blog
https://www.instagram.com/plantebaseretkost/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar